Principper

Princip vedrørende arbejdets fordeling mellem lærere og øvrigt pædagogisk personale

Jævnfør Folkeskolelovens § 44 stk. 2 skal skolebestyrelsen fastsætte principper for arbejdets fordeling mellem lærere og øvrigt pædagogisk personale.

_Formål:

• Sikre optimal læring og trivsel for eleverne.
• Skabe et udviklende miljø for lærere og skolepædagoger.

_{Undervisning:}

• Fagopdelt undervisning: Udføres af lærere med kompetence i de relevante fag.
• Understøttende undervisning: Udføres af skolepædagoger og lærere efter kommunens retningslinjer.

_{Øvrige Opgaver:}

• Håndtering af opgaver som LKT (Læring, Kontakt og Trivsel), vejledning, pædagogiske indsatser, og samarbejde med eksterne parter.

_{Klasselærer:}

• En eller flere personer udpeges til klasselæreropgaven i hver klasse.

_{Årgangsteam:}

• Lærere og skolepædagoger organiseres i årgangsteam, der varetager undervisningsopgaver på årgangen, med fokus på at der er så få lærere som muligt i teamet.

_{Arbejdsfordeling:}

• Fordelingen af arbejdsopgaver og sammensætning af medarbejderteam skal der så vidt muligt lægges vægt på opgavernes indhold og omfang, medarbejdernes erfaring og kompetence samt klassernes sammensætning.
• Ved skift af lærer/pædagog sikres kontinuitet for klassens sociale og pædagogiske behov.

Skolen får løbende anmodninger fra organisationer om deltagelse i indsamlinger til forskellige formål, såsom salg af postkort og mærker. Ofte får klassen en del af det indsamlede beløb.

_{Nedenstående principper er gældende:}

• Kun elever fra 7. - 9. klasse kan deltage.
• Indsamlinger må ikke foregå i skoletiden.
• Eleverne skal selv ønske at deltage.
• Læreren skal være "med på ideen".
• Forældrene skal støtte op om indsamlingen/formålet.
• Skoleledelsen skal godkende deltagelse på baggrund af en skriftlig ansøgning fra eleverne, indeholdende en beskrivelse og plan for "projektet" samt kopi af deltagelsesgrundlaget.
• Der skal indgå overvejelser om elevernes sikkerhed (fx følges ad to og to), og disse overvejelser skal indgå i beskrivelsen til skoleledelsen.

En klassekasse er en frivillig fælles pengeindsamling, som en klasse kan etablere. Forældrene indbetaler et aftalt beløb, der bruges til klassens bedste. Klassen kan også arrangere aktiviteter for at skaffe penge til klassekassen.

_Formål:

• Give klasserne ekstra midler til fælles oplevelser ud over den daglige undervisning.

_{Brug af klassekassen:}

• Til fælles udgifter, der ikke er nødvendige for undervisningen (f.eks. klassefester, fornøjelser ved udflugter, fællesindkøb).
• Ikke til aktiviteter og redskaber, som er grundlæggende for undervisningen (disse dækkes altid af skolen).
• Besluttes af forældre og klasseteamet i fællesskab.

_{Eksempler på brug:}

• Ekstra legeredskaber, plakater, blomster mv.
• Is, sodavand, julefrokost o.lign. i klassen eller i forbindelse med ekskursioner.
• Fællesarrangementer for børn og forældre.
• Ekstra udflugter i forbindelse med hytteture og lejrskoler.

_{Administration:}

• Ingen er forpligtet til at indbetale.
• Forældrene beslutter beløbet og står for indsamling og administration.
• Regnskabet gøres op årligt og offentliggøres på Aula til klassens forældre.

Kontaktforældre på Hørsholm Skole fungerer som bindeled mellem elever, forældre, skole og skolebestyrelse. De har en vigtig rolle i skolens dagligdag og repræsenterer alle elever og forældre i dialogen med lærere, skole og skolebestyrelse, selvom de ikke har formel kompetence.

_Formål:

• Fremme dialog og samarbejde mellem forældre, elever og lærere.
• Styrke klassens trivsel, funktion og samarbejde.
• Formidle emner til og fra skolebestyrelsen.

_{Rolle og opgaver:}

• Repræsentere elever og forældre i dialog med lærere, skole og skolebestyrelse.
• Sørge for, at vigtige emner kommer på forældremødernes dagsordener.
• Inddrage alle børn og forældre i klassens fællesskab, med fokus på nytilkomne.
• Tage initiativ til sociale arrangementer for klassen.

_{Valg af kontaktforældre:}

• Vælges for et skoleår ad gangen.
• 2-4 kontaktforældre vælges på skoleårets første forældremøde.
• Sikre kontinuitet ved at have både nye og gamle kontaktforældre.

_{Specifikke opgaver i den enkelte klasse:}

• Inddrages i planlægning og afholdelse af forældremøder.
• Bidrage med viden om forældregruppen og eleverne.
• Tovholdere på blå mandag, sidste skoledag og dimissionsfest i udskolingen.
• Tage imod nye forældre og børn i klassen.
• Igangsætte sociale arrangementer.
• Administrere klassekassen.
• Formidle erfaringer videre til nye kontaktforældre.

_{Forum for kontaktforældre:}

• Deltage i Hørsholm Skoles forum for kontaktforældre som mødes med skolebestyrelsen 1-2 gange om året.
• På møderne er fokus på Skolebestyrelsens arbejde/fokusområder. Herudover vil relevante temaer blive taget op til gensidig inspiration og dialog.

_{Oversigt over kontaktforældre:}

• Gruppe for kontaktforældre på Aula for at lette kontakten mellem forældre på tværs af klasser.
  
  

Få yderligere information om rollen som kontaktforælder på skole-foraeldre.dk

_{Klassedannelse:}

• Klasser skabes med diversitet i køn, social og etnisk baggrund samt børn med særlige behov.
• Klassens sammensætning skal sikre bedst mulig læring, udvikling og trivsel.
• Elevfordelingen skal fremme relationer, tryghed og deltagelse i læringsmiljøet.
• Klassens sammensætning vurderes både ud fra helheden og hver elevs trivsel og læring.

Faktorer for klassedannelse:

• Antal elever – lige store klasser.
• Lige kønsfordeling.
• Sociale og faglige kompetencer.
• Modenhed.
• Samspil mellem børnene.
  

Klassedannelse i børnehaveklasser:

• Finder sted efter 4-6 ugers observation og arbejde med læringsmiljøet.

_{Faktorer for klassedannelse:}

• Antal elever – lige store klasser.
• Lige kønsfordeling.
• Sociale og faglige kompetencer.
• Modenhed.
• Samspil mellem børnene.

_{Klassedannelse i børnehaveklasser:}

• Finder sted efter 4-6 ugers observation og arbejde med læringsmiljøet.

_{Klasseplacering af nye elever og re-placering:}

• Re-placering kan ske på anmodning af hjemmet eller på baggrund af trivsel. Den endelige beslutning om dette træffes af skolen.
• Nye elever placeres efter møde med årgangsteam og ledelse.

_{Klassesammenlægning:}

• Sammenlægning af klasser kan ske, når en årgang har for få elever, hvilket medfører færre klasser på årgangen.
• Økonomiske midler tildeles efter det faktiske elevantal, så der er ofte ikke økonomi til at fastholde klasser med for få elever.
• Skolen kan initiere ny klassedannelse eller sammenlægning ved dårlig social/faglig trivsel og udvikling på årgangen.
• Beslutningen træffes af skolen efter, at andre indsatser ikke har haft virkning, og når pædagogiske overvejelser taler herfor.
• Enhver ny klassedannelse vurderes helhedsorienteret af skolens ledelse, lærere og pædagoger for at skabe gode fællesskaber og deltagelsesmuligheder.
• Alle klasser på en årgang brydes op og sammensættes i nye konstellationer med nye klassebetegnelser.

_{Retningslinjer for klassesammenlægningsprocessen:}

• Skolen afholder forældreorienteringsmøde om sammenlægningen med deltagelse af skolens ledelse, lærerteam og pædagoger.
• På mødet uddybes baggrunden for sammenlægningen og forløbet for eleverne, herunder sociale tiltag.
• Der er mulighed for dialog mellem ledelse, lærere og forældre, og forældrenes ønsker og forslag inddrages i processen.
• Forældrene forventes ikke at drøfte sammenlægningen med deres barn samme dag, men respektere at alle berørte elever informeres samtidigt af deres lærere næste dag.
• Afhængigt af elevernes alder kan de tilkendegive ønsker om klassekammerater hjemme eller i samtale med lærerne.
• Lærere og pædagoger fordeler eleverne i klasser, og den endelige klassesammensætning godkendes af ledelsen.
• Forældrene informeres, når den endelige klassesammensætning er klar.
• Den følgende dag informeres alle berørte elever samtidigt af deres lærere om de nye klasser.
• Herefter indkaldes til forældremøde, hvor der vælges nyt klasseråd, og forældre kan deltage aktivt i processen omkring de nye klasser.

Målet med princippet er at:

• sikre en løbende dialog mellem elev, forældre og skole om elevens faglige og alsidige udvikling
• sikre et fremadrettet sigte, hvor der er fokus på elevens styrker og udviklingsmuligheder fagligt og socialt
• understøtte den formative evalueringskultur på skolen med sigte på et ressourcesyn*
• konkrete fokuspunkter udvælges i fællesskab skole og hjem og skal afspejle de pædagogiske prioriteringer med mål for det fremadskuende
• relevant og systematisk viden om elevens faglige og sociale udvikling.

Med ressourcesyn menes:

• at give eleven en oplevelse af mestring
• at bidrage til, at eleven får øje på egne ressourcer, og inddrag elevens perspektiv
• at arbejde fællesskabende med elevens ressourcer

Fokuspunkter som minimum for den enkelte elev

Børnehaveklassen: sprog og matematisk opmærksomhed.

1. til 9. klasse: dansk og matematik.

Børnehaveklasse til 9. klasse: yderligere fokuspunkter, som vurderes væsentlige for at understøtte elevens udvikling og evt. udfordringer

Det er vigtigt, at der er en bred forståelse af begrebet udfordringer, og at omfanget af meddelelsesbogen derfor vil variere fra elev til elev, men også variere over tid for den enkelte elev, da alle kan blive ramt af udfordringer igennem sin skoletid.

Fokuspunkterne skal være praksisnære og pege fremad.

Fokuspunkter fælles for en klasse

Meddelelsesbogen kan også have fokuspunkter, som er fælles for alle elever i en klasse og fx handle om at skabe et positivt klasse- og læringsmiljø.

Opdatering af meddelelsesbogen

Meddelelsesbogen bør som minimum genbesøges to gange årligt i fx forbindelse med samtaler mellem skole og hjem og opdateres efter behov.

Meddelelsesbogens tilgængelighed

Meddelelsesbog er skriftlig og findes på Min Uddannelse.

Meddelelsesbogen skal som minimum opdateres 2 gange årligt

Meddelelsesbogen er løbende tilgængelig for elever og forældre så de til enhver tid kan orientere sig i historikken og til enhver tid finde dokumentation for indgåede aftaler.

Målet med princippet er:

Skole-hjem-samarbejdet skal være et stærkt partnerskab - et samarbejde, hvor elever, forældre, lærere, pædagoger og ledelse drager nytte af hinandens viden og ressourcer for at understøtte klassefællesskabet og den enkelte elevs læring og dannelse.

Målet for skole-hjem-samarbejdet er at skabe en hverdag, hvor alle børn:

• er en del af fællesskabet i skolen og klassen
• oplever sig værdifuld og mødt med nysgerrighed og respekt
• får de bedste muligheder for læring og dannelse

Samarbejdsflader:

Det klasse- og elevcentrerede samarbejde foregår først og fremmest i et samarbejde mellem forældrene og klasseteamet og SFO. Samarbejdet er organiseret i:

Forældremøder:

Forældremøder er med til at sikre dialog om tematikker af relevans for hele klassen fagligt som socialt. Der afholdes 2 forældremøder årligt.

1. forældremøde tilrettelægges af lærerteamet

2. forældremøde tilrettelægges i samarbejde med kontaktforældregruppen*

På begge møder udarbejdes der dagsorden og på selve møderne tages referat, som efterfølgende er tilgængelig på Aula.

Skolehjemsamtaler:

Skole-hjem-samtaler er et forum hvor den enkelte elevs faglige og sociale udvikling drøftes for at understøtte den bedste læringsprogression. Der afholdes to skole-hjem-samtaler årligt.

Første skole-hjem-samtale afvikles primo 1. halvår af skoleåret og understøttes af meddelelsesbogen*

• Klassens primære lærere deltager
• Samtalen afvikles med udgangspunkt i evt. elevsamtaleark, test eller andet fagligt dokumentation der beskriver elevens standpunkt, progression og udviklingspotentiale.
• Til samtalen er det lærerne der styrer samtalen og inddrager elev og forældre meningsgivende

Anden skole-hjemsamtale afvikles medio 2. halvdel af skoleåret med udgangspunkt i en elevstyret samtale.

• Klassens lærerteam deltager og udvælger i samarbejde med klassen fem fokusområder/ 5 fag. Hvert fokusområde har sin egen station.
• Samtalerne foregår ved at eleven i løbet af en time, bevæger sig igennem de fem fokusområder/stationer og giver indblik i, hvad de har lært overfor egne forældre inden for de 5 fokusområder/fag. I stedet for at lærer og forældre samtaler om eleven, er det eleven, der fortæller om, hvad han eller hun har lært, og hvordan han eller hun trives på skolen.

Behovssamtaler:

Efter behov ved særlige anledninger og i forhold til konkrete udfordringer. Det kan være pr. telefon, on-line eller ved fysisk møde på skolen.

Alle parter kan tage initiativ til dette.

Årsplan/Ugeplan:

Årsplan og ugeplan er med til at kommunikere skolehverdagen og det generelle billede af klassens arbejde her og nu, samt hen over et helt skoleår.

• Årsplaner er med til at give et større billede af årets tilrettelæggelse
• Ugeplaner er med til at give et billede af dag til dag samarbejde om det faglige og sociale i klassen

* Meddelelsesbogen - se princip
* Kontaktforældre - se princip

Målet med princippet:

Skolefritidsordningen på Hørsholm skal være et trygt fritidstilbud, hvor udvikling, leg og fællesskab er i centrum. SFO'en er en vigtig del af skolens samlede virke og er omfattet af skolens mål- og værdisætning og øvrige principper. En medarbejderrepræsentant samt SFO-leder deltager på skolebestyrelsesmøderne.

Sammenhæng mellem skole og SFO

 Når vi arbejder ud fra et fælles værdigrundlag, trivsels, lærings - og børneperspektiv er det lettere at skabe en tæt sammenhæng mellem skole og SFO. Børnene skal opleve sammenhæng mellem skole- og fritidsdelen, derfor varetager SFO’ens personale den understøttende undervisning i indskolingen og på de årgange hvor det ellers er relevant. SFO og skole samarbejder derfor tæt omkring relevant information angående børnenes trivsel og læring. 

Indhold og rammer

SFO skaber rammerne for, at børnene kan være en del af et udvidet fællesskab, hvor de danner venskaber og udfordres til læring. Rammerne sættes bl.a. med hensyn til udeliv, motorik og bevægelse samt kreativ, social og personlig udvikling. Det er godt for børnene at gå i SFO, for her styrkes det sociale liv på årgangen og på tværs af årgange på en anderledes måde end i løbet af skoledagen. Vi lykkes når fællesskabet lykkes

SFO arbejder med børnenes læring, trivsel og udvikling gennem alsidige aktiviteter. Det er personalets pædagogiske opgave at støtte og vejlede børnene i dette, og det er vigtigt at inddrage børnenes ideer. Overordnet har SFO fokus på dannelse via medbestemmelse og inddragelse.

SFO indgår i det fælles brobygningsarbejde mellem børnehaverne og skolerne i kommunen. I maj SFO skal børnene møde en lærerig, udfordrende og sjov hverdag i trygge rammer. Vores aktiviteter i maj SFO er planlagt med udgangspunkt i kompetencemålene gældende for børnehaveklassen.

Forældresamarbejde

Forældrene skal opleve et godt og åbent samarbejde med personalet og opleve, at de er godt informeret om SFO'ens aktiviteter.

Tilmelding

Tilmelding til SFO foregår via pladsanvisningen på kommunens hjemmeside. I SFO tiden trykker barnet sig ind og ud via en digital skærm. I forbindelse med ferier beder SFO om bevidst til- og framelding, således at personaleressourcerne bruges bedst muligt. Derved sikrer vi at der er ressourcer til at lave f.eks. klubaftener, ture og andre særlige arrangementer.

Vedtaget marts 2023

På Hørsholm Skole arbejder medarbejdere, forældre og børn i fællesskab om at skabe et trygt og godt miljø med henblik på at udvikle tolerance og respekt i omsorg for hinanden.

Med henvisning til Børne– og Undervisningsministeriets (UVM) side om Trivsel og undervisningsmiljø og med afsæt i skolens værdigrundlag har Hørsholm Skole udarbejdet principper for trivsel. Fokus er på gode samværsformer mellem eleverne, elever og lærere og mellem forældre og skole og på, at alle parter i samarbejdet medvirker til et godt arbejdsklima. God trivsel handler om respekt, kommunikation og ansvarlighed – men også om at have gode relationer og om at have det sjovt.

Se i øvrigt skolens Anti-mobbestrategi

Formål:

En levende skole med glade børn

På Hørsholm Skole arbejder medarbejdere, forældre og børn i fællesskab om at skabe et trygt og godt miljø med henblik på at udvikle tolerance og respekt i omsorg for hinanden.

Et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem hjem og skole er særdeles vigtigt for, at børnene kan trives, og et optimalt læringsmiljø er betinget af børn, der trives og er trygge.

Trivselsprincipper:

• at alle på skolen gennem egen indsats drager omsorg om fællesskabet
• at den enkelte elev føler sig værdsat
• at den enkelte elev kender og udvikler sine personlige kompetencer – såvel sociale, kreative, fysiske som faglige kompetencer.
• at alle voksne er gode rollemodeller
• at forældre indbyrdes har en åben og direkte dialog med hinanden
• at skole og hjem respekterer de aftalte principper
• at alle tilstræber en anerkendende kommunikation
• at konflikter løses konstruktivt

Se også forslag til kontaktforældres arbejde med at understøtte klassetrivsel

Trivselsprincipperne anvendes ved at skole bl.a arbejder med:

• Uddannelse af elevmæglere
• Legepatrulje i elevpauser
• Nationale Trivselsmåling
• Årgangsteamets arbejde med årgangens fællesskab
• Sorgplan
• Skolehjemsamtaler
• Aktivitetstilbud i elevpauser
• Elevråd og børneråd
• Skilsmissegrupper
• Sorggrupper
• BeCool

Opdateret af Skolebestyrelsen, oktober 2023

Om trivsel og undervisningsmiljø | Børne– og Undervisningsministeriet (uvm.dk)