Principper

Skolen får løbende anmodninger fra forskellige organisationer om deltagelse i indsamlinger til forskellige formål. Der kan være tale om salg af postkort, mærker o.lign. Ofte er der indbygget en "gulerod", idet klassen får en del af det indsamlede beløb.

Princip for indsamlinger

Nedenstående principper er gældende:

• Kun elever fra 7. - 9. klasse kan deltage i sådanne indsamlinger.
• Indsamlinger må ikke foregå i skoletiden.
• Eleverne skal selv ønske at deltage.
• Læreren skal være "med på ideen".
• Forældrene skal slutte op om indsamlingen/formålet.
• Skoleledelsen skal godkende deltagelse i indsamlingen på baggrund af en skriftlig ansøgning fra eleverne indeholdene en beskrivelse og plan for "projektet" samt kopi af deltagelsesgrundlaget.
• Der skal indgå overvejelser om elevernes sikkerhed (fx følges ad to og to), og disse overvejelser skal indgå i beskrivelsen til skoleledelsen.
  
  

Opdateret af Skolebestyrelsen, november 2019

En klassekasse er en fælles pengeindsamling, som den enkelte klasse kan etablere. Indbetaling til en klassekasse er frivilligt.

Klassens forældre indbetaler et aftalt beløb, som anvendes til klassens bedste. Klassen kan også aftale at gennemføre arrangementer og aktiviteter, som skaffer penge til klassekassen.

Formålet med klassekasser:

Formålet med at have klassekasser på Hørsholm Skole er at give klasserne lidt ekstra midler, som kan bruges til fælles oplevelser ud over den daglige undervisning.

Principper for brug af klassekassen:

1. Klassekassen kan anvendes til fælles udgifter, der ikke er en direkte forudsætning for undervisningens gennemførelse og formål. F.eks. til fællesindkøb til klassen, klassefester/-arrangementer, fornøjelser ved udflugter o.lign.

2. Klassekassen kan ikke bruges til aktiviteter og redskaber, som er grundlæggende for undervisningen. Disse udgifter dækkes altid af skolen.

3. Brugen af klassekassen fastlægges af forældre og klasseteamet i fællesskab.

Eksempler:

• ’Lidt ekstra’ til klassen, såsom legeredskaber, plakater, blomster mv.
• Is, sodavand, julefrokost o.lign. i klassen eller i forbindelse med ekskursioner
• Fællesarrangementer for børn og forældre
• Ekstra-udflugter i klassen i forbindelse med hytteture og lejrskoler

Principper for administration af klassekasser:

1. Ingen er pligtig til at indbetale til klassekassen.
2. Det er forældrene i klassen, som beslutter hvor meget, der skal indbetales til klassekassen.
3. Det er forældrene i klassen, der står for indsamling af pengene og administration af kassen (det aftales med klasselæreren, hvordan læreren får adgang til pengene).
4. Klassekassen gøres op en gang om året, og regnskabet offentliggøres på Aula til klassens forældre

Opdateret af Skolebestyrelsen, november 2012.

Kontaktforældre på Hørsholm Skole er bindeled mellem elever, forældre, skole og skolebestyrelse.

Kontaktforældrene har en vigtig funktion i skolens dagligdag, selv om de ikke har nogen formel kompetence. De repræsenterer alle elever og forældre i klassen i dialogen med lærere, skole og skolebestyrelse.

Formål med kontaktforældre er:

• at fremme dialogen og samarbejdet i den enkelte klasse mellem forældrene, elever og lærere for sammen at styrke klassens trivsel, funktion og samarbejde.
• at formidle emner til diskussion i skolebestyrelsen og emner fra skolebestyrelsen til diskussion i klassens forældregruppe.

Herigennem bidrager kontaktforældrene til at:

• at sørge for, at vigtige emner og problemstillinger kommer med på forældremødernes dagsordener.
• at inddrage alle børn og forældre i klassens fællesskab og har særligt fokus på nytilkomne.
• at tage initiativ til sociale arrangementer for klassen, eventuelt gennem uddelegering til andre forældre.

Få yderligere information om rollen som kontaktforælder på skole-foraeldre.dk

Principper for kontaktforældre

1. Valg af kontaktforældre

• Kontaktforældrene vælges for et skoleår ad gangen. For at sikre kontinuiteten og involvering af så mange forældre som muligt, er det en god idé, at skiftes, så der hvert år er nogle ’nye’ og nogle ’gamle’ kontaktforældre i gruppen.
• Der skal i hver klasse vælges 2-4 kontaktforældre på skoleårets første forældremøde.

2. Rolle og opgaver for kontaktforældre i forhold til den enkelte klasse

• Kontaktforældrene inddrages i planlægning og afholdelse af forældremøder, hvor en lærer fra lærerteamet – oftest klasselæreren – deltager.
• Kontaktforældrene bidrager med viden om hvad der rør sig i forældregruppen og blandt eleverne
• Kontaktforældrene vender forhold omkring klassen og tager initiativ til at få relevante diskussioner på dagsordenen.

Kontaktforældre i udskolingen er tovholdere på blå mandag, sidste skoledag og dimissionsfest.

Herudover kan det være kontaktforældrenes rolle:

• at tage imod nye forældre og børn i klassen
• at være igangsættere af sociale arrangementer for klassen og dens forældre
• at administrere klassekassen
• at formidle erfaringer som kontaktforældre videre til efterfølgende kontaktforældre i klassen

3. Forum for kontaktforældre

Kontaktforældrene deltager i Hørsholm Skoles forum for kontaktforældre, som mødes med skolebestyrelsen 1-2 gange om året.

På møderne er fokus på Skolebestyrelsens arbejde/fokusområder. Herudover vil relevante temaer blive taget op til gensidig inspiration og dialog.

4. Oversigt over kontaktforældre

På Aula laves en gruppe for kontaktforældre, så kontakten mellem forældre på tværs af klasser gøres lettere.

Opdateret af Skolebestyrelsen, oktober 2022

Principper for elevplacering i klasser, klassedannelser og evt. klassesammenlægning.

Der skabes klasser med diversitet mht. køn samt social, etnisk baggrund samt børn med særlige behov jf. skolens principper om inklusion

Klassedannelsen skal understøtte og sikre hver enkelt elev bedst mulig læring, udvikling og trivsel jævnfør skolens værdier.

Klassedannelsen og elevfordelingen skal åbne muligheder for relationer børnene imellem, tryghed, deltagelse i det gode læringsmiljø og i fællesskabsudvikling. 

Klassedannelsen vurderes både ud fra helheden, så det overordnet set fungerer bedst muligt i alle klasser og ud fra at hver elev får det bedst mulige udgangspunkt for trivsel og læring.

Der tilstræbes en elevsammensætning der, ud fra kendskabet til eleverne, kan skabe grundlaget for et optimalt læringsmiljø og social trivsel. Ved klassesammenlægning medtænkes søskendekriteriet.

Ovenstående betyder at der arbejdes med følgende faktorer:

• Antal elever – lige store klasser
• Lige kønsfordeling
• Sociale – og faglige kompetencer
• Modenhed
• Samspil mellem de enkelte børn

Klassedannelse til børnehaveklasserne finder sted efter en periode på 4-6 uger i maj-juni hvor skolen har observeret og arbejdet med læringsmiljø og med input fra de kommunale overgangsskemaer.

Klasseplacering af nye elever og re-placering

Re-placering i en klasse kan ske på anmodning af hjemmet eller på baggrund af trivselsmæssige forhold.  Den endelige beslutning om dette træffes af skolen.

Nye elever klasseplaceres af skolen efter forudgående møde m. årgangsteam og ledelse.

Klassesammenlægning

Sammenlægning af klasser kan forekomme når en årgang har et for lille antal elever og derfor bevirker at det samlede elevantal udløser færre klasser på årgangen. Da de økonomiske midler tildeles efter det faktiske elevantal, vil der som regel ikke være økonomi til at fastholde klasser med for få elever.

Skolen kan desuden tage initiativ til ny klassedannelse eller klassesammenlægninger når skolen vurderer at årgangens fællesskab er i grundlæggende dårlig social/faglig mistrivsel og udvikling. Beslutning træffes af skolen efter at andre indsatser ikke har haft nogen virkning og når pædagogiske overvejelser taler herfor.

Enhver ny klassedannelse er en unik situation og vil altid være en helhedsvurdering, foretaget af skolens ledelse, lærere og pædagoger med henblik på at skabe gode fællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle elever.

I udgangspunktet brydes alle klasser op på en given årgang og sammensættes i nye konstellationer. Klasserne får nye klassebetegnelser.

Retningslinjer for klassesammenlægningsprocessen:

Skolen afholder forældreorienteringsmøde om sammenlægningen. På mødet deltager skolens ledelse, lærerteam og pædagoger tilknyttet klassen.

På mødet uddybes baggrunden for sammenlægningen og om forløbet for eleverne, herunder sociale tiltag. På mødet er der mulighed for dialog mellem ledelse, lærere og forældre med bidrag til den forestående proces. Forældrenes ønsker og forslag vil i det omfang det vurderes muligt blive inddraget i processen.

Det forventes at forældrene i udgangspunktet ikke drøfter sammenlægningen med deres barn samme dag, men respekterer at alle berørte elever næste dag informeres samtidigt af deres respektive lærere om den forestående sammenlægning.

Afhængigt af elevernes alder er det i hjemmet eller i samtale med lærerne der gives mulighed for at eleverne kan tilkendegive evt. ønsker om klassekammerater.

Lærere og pædagoger sætter sig sammen og fordeler eleverne i klasser. Den endelige klassesammensætning godkendes af ledelsen. Når den endelige klassesammensætning er klar, informeres forældrene. Den endelige klassesammensætning ligger fast.

Den følgende dag informeres alle berørte elever af deres respektive lærere samtidig om sammensætningen af de nye klasser.

Herefter indkaldes der til forældremøde, hvor der vælges nyt klasseråd og forældre kan deltage aktivt i processen omkring de nye klasser.

Målet med princippet er at:

• sikre en løbende dialog mellem elev, forældre og skole om elevens faglige og alsidige udvikling
• sikre et fremadrettet sigte, hvor der er fokus på elevens styrker og udviklingsmuligheder fagligt og socialt
• understøtte den formative evalueringskultur på skolen med sigte på et ressourcesyn*
• konkrete fokuspunkter udvælges i fællesskab skole og hjem og skal afspejle de pædagogiske prioriteringer med mål for det fremadskuende
• relevant og systematisk viden om elevens faglige og sociale udvikling.

Med ressourcesyn menes:

• at give eleven en oplevelse af mestring
• at bidrage til, at eleven får øje på egne ressourcer, og inddrag elevens perspektiv
• at arbejde fællesskabende med elevens ressourcer

Fokuspunkter som minimum for den enkelte elev

Børnehaveklassen: sprog og matematisk opmærksomhed.

1. til 9. klasse: dansk og matematik.

Børnehaveklasse til 9. klasse: yderligere fokuspunkter, som vurderes væsentlige for at understøtte elevens udvikling og evt. udfordringer

Det er vigtigt, at der er en bred forståelse af begrebet udfordringer, og at omfanget af meddelelsesbogen derfor vil variere fra elev til elev, men også variere over tid for den enkelte elev, da alle kan blive ramt af udfordringer igennem sin skoletid.

Fokuspunkterne skal være praksisnære og pege fremad.

Fokuspunkter fælles for en klasse

Meddelelsesbogen kan også have fokuspunkter, som er fælles for alle elever i en klasse og fx handle om at skabe et positivt klasse- og læringsmiljø.

Opdatering af meddelelsesbogen

Meddelelsesbogen bør som minimum genbesøges to gange årligt i fx forbindelse med samtaler mellem skole og hjem og opdateres efter behov.

Meddelelsesbogens tilgængelighed

Meddelelsesbog er skriftlig og findes på Min Uddannelse.

Meddelelsesbogen skal som minimum opdateres 2 gange årligt

Meddelelsesbogen er løbende tilgængelig for elever og forældre så de til enhver tid kan orientere sig i historikken og til enhver tid finde dokumentation for indgåede aftaler.

Målet med princippet er:

Skole-hjem-samarbejdet skal være et stærkt partnerskab - et samarbejde, hvor elever, forældre, lærere, pædagoger og ledelse drager nytte af hinandens viden og ressourcer for at understøtte klassefællesskabet og den enkelte elevs læring og dannelse.

Målet for skole-hjem-samarbejdet er at skabe en hverdag, hvor alle børn:

• er en del af fællesskabet i skolen og klassen
• oplever sig værdifuld og mødt med nysgerrighed og respekt
• får de bedste muligheder for læring og dannelse

Samarbejdsflader:

Det klasse- og elevcentrerede samarbejde foregår først og fremmest i et samarbejde mellem forældrene og klasseteamet og SFO. Samarbejdet er organiseret i:

Forældremøder:

Forældremøder er med til at sikre dialog om tematikker af relevans for hele klassen fagligt som socialt. Der afholdes 2 forældremøder årligt.

1. forældremøde tilrettelægges af lærerteamet

2. forældremøde tilrettelægges i samarbejde med kontaktforældregruppen*

På begge møder udarbejdes der dagsorden og på selve møderne tages referat, som efterfølgende er tilgængelig på Aula.

Skolehjemsamtaler:

Skole-hjem-samtaler er et forum hvor den enkelte elevs faglige og sociale udvikling drøftes for at understøtte den bedste læringsprogression. Der afholdes to skole-hjem-samtaler årligt.

Første skole-hjem-samtale afvikles primo 1. halvår af skoleåret og understøttes af meddelelsesbogen*

• Klassens primære lærere deltager
• Samtalen afvikles med udgangspunkt i evt. elevsamtaleark, test eller andet fagligt dokumentation der beskriver elevens standpunkt, progression og udviklingspotentiale.
• Til samtalen er det lærerne der styrer samtalen og inddrager elev og forældre meningsgivende

Anden skole-hjemsamtale afvikles medio 2. halvdel af skoleåret med udgangspunkt i en elevstyret samtale.

• Klassens lærerteam deltager og udvælger i samarbejde med klassen fem fokusområder/ 5 fag. Hvert fokusområde har sin egen station.
• Samtalerne foregår ved at eleven i løbet af en time, bevæger sig igennem de fem fokusområder/stationer og giver indblik i, hvad de har lært overfor egne forældre inden for de 5 fokusområder/fag. I stedet for at lærer og forældre samtaler om eleven, er det eleven, der fortæller om, hvad han eller hun har lært, og hvordan han eller hun trives på skolen.

Behovssamtaler:

Efter behov ved særlige anledninger og i forhold til konkrete udfordringer. Det kan være pr. telefon, on-line eller ved fysisk møde på skolen.

Alle parter kan tage initiativ til dette.

Årsplan/Ugeplan:

Årsplan og ugeplan er med til at kommunikere skolehverdagen og det generelle billede af klassens arbejde her og nu, samt hen over et helt skoleår.

• Årsplaner er med til at give et større billede af årets tilrettelæggelse
• Ugeplaner er med til at give et billede af dag til dag samarbejde om det faglige og sociale i klassen

* Meddelelsesbogen - se princip
* Kontaktforældre - se princip

Målet med princippet:

Skolefritidsordningen på Hørsholm skal være et trygt fritidstilbud, hvor udvikling, leg og fællesskab er i centrum. SFO'en er en vigtig del af skolens samlede virke og er omfattet af skolens mål- og værdisætning og øvrige principper. En medarbejderrepræsentant samt SFO-leder deltager på skolebestyrelsesmøderne.

Sammenhæng mellem skole og SFO

 Når vi arbejder ud fra et fælles værdigrundlag, trivsels, lærings - og børneperspektiv er det lettere at skabe en tæt sammenhæng mellem skole og SFO. Børnene skal opleve sammenhæng mellem skole- og fritidsdelen, derfor varetager SFO’ens personale den understøttende undervisning i indskolingen og på de årgange hvor det ellers er relevant. SFO og skole samarbejder derfor tæt omkring relevant information angående børnenes trivsel og læring. 

Indhold og rammer

SFO skaber rammerne for, at børnene kan være en del af et udvidet fællesskab, hvor de danner venskaber og udfordres til læring. Rammerne sættes bl.a. med hensyn til udeliv, motorik og bevægelse samt kreativ, social og personlig udvikling. Det er godt for børnene at gå i SFO, for her styrkes det sociale liv på årgangen og på tværs af årgange på en anderledes måde end i løbet af skoledagen. Vi lykkes når fællesskabet lykkes

SFO arbejder med børnenes læring, trivsel og udvikling gennem alsidige aktiviteter. Det er personalets pædagogiske opgave at støtte og vejlede børnene i dette, og det er vigtigt at inddrage børnenes ideer. Overordnet har SFO fokus på dannelse via medbestemmelse og inddragelse.

SFO indgår i det fælles brobygningsarbejde mellem børnehaverne og skolerne i kommunen. I maj SFO skal børnene møde en lærerig, udfordrende og sjov hverdag i trygge rammer. Vores aktiviteter i maj SFO er planlagt med udgangspunkt i kompetencemålene gældende for børnehaveklassen.

Forældresamarbejde

Forældrene skal opleve et godt og åbent samarbejde med personalet og opleve, at de er godt informeret om SFO'ens aktiviteter.

Tilmelding

Tilmelding til SFO foregår via pladsanvisningen på kommunens hjemmeside. I SFO tiden trykker barnet sig ind og ud via en digital skærm. I forbindelse med ferier beder SFO om bevidst til- og framelding, således at personaleressourcerne bruges bedst muligt. Derved sikrer vi at der er ressourcer til at lave f.eks. klubaftener, ture og andre særlige arrangementer.

Vedtaget marts 2023

På Hørsholm Skole arbejder medarbejdere, forældre og børn i fællesskab om at skabe et trygt og godt miljø med henblik på at udvikle tolerance og respekt i omsorg for hinanden.

Med henvisning til Børne– og Undervisningsministeriets (UVM) side om Trivsel og undervisningsmiljø og med afsæt i skolens værdigrundlag har Hørsholm Skole udarbejdet principper for trivsel. Fokus er på gode samværsformer mellem eleverne, elever og lærere og mellem forældre og skole og på, at alle parter i samarbejdet medvirker til et godt arbejdsklima. God trivsel handler om respekt, kommunikation og ansvarlighed – men også om at have gode relationer og om at have det sjovt.

Se i øvrigt skolens Anti-mobbestrategi

Formål:

En levende skole med glade børn

På Hørsholm Skole arbejder medarbejdere, forældre og børn i fællesskab om at skabe et trygt og godt miljø med henblik på at udvikle tolerance og respekt i omsorg for hinanden.

Et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem hjem og skole er særdeles vigtigt for, at børnene kan trives, og et optimalt læringsmiljø er betinget af børn, der trives og er trygge.

Trivselsprincipper:

• at alle på skolen gennem egen indsats drager omsorg om fællesskabet
• at den enkelte elev føler sig værdsat
• at den enkelte elev kender og udvikler sine personlige kompetencer – såvel sociale, kreative, fysiske som faglige kompetencer.
• at alle voksne er gode rollemodeller
• at forældre indbyrdes har en åben og direkte dialog med hinanden
• at skole og hjem respekterer de aftalte principper
• at alle tilstræber en anerkendende kommunikation
• at konflikter løses konstruktivt

Se også forslag til kontaktforældres arbejde med at understøtte klassetrivsel

Trivselsprincipperne anvendes ved at skole bl.a arbejder med:

• Uddannelse af elevmæglere
• Legepatrulje i elevpauser
• Nationale Trivselsmåling
• Årgangsteamets arbejde med årgangens fællesskab
• Sorgplan
• Skolehjemsamtaler
• Aktivitetstilbud i elevpauser
• Elevråd og børneråd
• Skilsmissegrupper
• Sorggrupper
• BeCool

Opdateret af Skolebestyrelsen, oktober 2023

Om trivsel og undervisningsmiljø | Børne– og Undervisningsministeriet (uvm.dk)