Skip til hoved indholdet
    Hjem Undervisning Teknologiforståelse

Teknologiforståelse

Teknologiforståelse er et helt nyt fag, der prøver at klæde børn og unge på til at kunne begå sig i en digital verden, så de har mulighed for at træffe de rigtige valg og bidrage på en positiv måde til det digitale samfund. Teknologiforståelse er også en metode at arbejde efter, som kan bruges på tværs af skolens fag.

I teknologiforståelse arbejder vi med forskellige digitale teknologier. Der er fokus på design, teknologier, undersøgelse, kreativitet samt designprocesser.

I de yngste klasser arbejder vi primært med de apps vi har på IPads og via den almindelig digitalisering af undervisningen. I forsøget med teknologiforståelse, hvor Hørsholm skole deltog, blev et af de lokale efaringsresultater, at børn i de første år af skolelivet primært skal lære de primære fag i skolen, samt IT færdigheder der gør dem i stand til at betjene digitale enheder og programmer.

Senere arbejder vi med ultrabits, kodning og har som regel et samarbejde med en digital virksomhed omkring et udviklingsprojekt.

Vi arbejder med Geogebramesterskab og har et forløb kaldet “Smadremandens værksted” hvor der arbejdes med alt det er inden i den elektronik og de devices vi omgiver os med.

Det er også muligt at introducere undervisningsforløb i Minecraft. Det kan være alt fra historie til matematik.

Senere arbejder vi med programmering både i Scratch og LEGO Spike. Det sidste som et indløb til First LEGO Leauge (FLL) som afholdes hvert år for 6. årgang.

På 6. årgang arbejdes der med designprocesser og innovation samt programmering i forløbet med FLL.

7. årgang arbejder med innovation ( herunder 3D print og design) i Edison Projektet de deltager med. Desuden skal de arbejde med forskellige teknologier og design i Teksperimentet i løbet af foråret.

8. årgang har i nogle af valgfagene et samspil med teknologiforståelse.

På 9. årgang har teknologiforståelse været udbudt som et selvstændigt valgfag.

Hørsholm Skole
Selmersvej 6, 2970 Hørsholm

Telefon: 48 49 61 00
horsholm_skole@horsholm.dk

Åbningstider