Orkestermester
På Hørsholm skole har vi OrkesterMester. Her deltager eleverne på 2. og 3. årgang og har igennem to år ”orkester” på skoleskemaet.
Eleverne lærer at spille på et orkesterinstrument, at lytte og at spille sammen. Undervisningen bliver til i et samarbejde mellem lærere fra Hørsholm Skole og Hørsholm Musikskole. Efter et skoleår er eleverne klar til den store OrkesterMesterFest.
Ved OrkesterMesterFesten mødes eleverne på tværs af landets OrkesterMester-skoler og spiller sammen med et professionelt symfoniorkester i DRs koncertsal eller et andet koncerthus.
Vi har OrkesterMester på Hørsholm skole fordi det er med til at skabe fællesskab når vi skaber noget sammen, når vi øver os sammen og lytter til hinanden. I et musikalsk fællesskab er man er en del af noget større. Vi arbejder med elevernes selvtillid, sammenhold, skolestolthed og spilleglæde.
OrkesterMester skaber strukturer for samarbejdet mellem folkeskole og musikskole. Sammen giver det en styrket kvalitet af undervisningen i faget musik og musik som en del af skolelivet og almenlivet.
Læs mere om orkestermester på deres hjemmeside
Se video fra OrkesterMesterFest i DR Koncerthuset 2022 (Youtube)