Sorggruppe
Sorggruppe
Sorggruppe på Hørsholm skole
Familie i sorg
Børn kan bære sorg på forskellige måder. Nyere forskning viser, at ventesorg svarer til den sorg der opstår når man mister en nær. Ventesorg er den sorg, man kan opleve mens man venter på at miste en der er alvorlig syg eller døende. Sorg sætter spor i familien, hos nogen er sorgen nærværende over lang tid og hos andre, opstår den pludselig. Hverdagen er forandret for altid. Nogle tænker, at mit barn har det så godt lige nu, mens andre tænker, at skal mit barn nu også høre om andre børns sorg. Der er imidlertid evidens for, at et samtalerum for børn med samme livsomstændigheder, kan være med til at afklare egne følelser og derigennem øge forståelsen for tanker og reaktioner.
Børns sorgbearbejdning
Børns reaktioner på sorg er forskellige. Nogle af de typiske reaktioner kan være:
- At blive overansvarlig/ overartig
- Bekymring
- Utryghed
- Tristhed
- Vrede
- At have søvnproblemer
Sorg er cirkulær. Nyere forskning viser, at man stadig gennemgår forskellige faser, men at sorgen ikke afsluttes. Gennem hele livet vil man være i sorgfaser af forskellig karakter. Barnet vil kunne opleve, at bevæge sig ind og ud af hverdagsliv og kortere eller længere perioder i sorg. Barnet skal lære at leve med sin sorg og ikke komme over den.
Samarbejde mellem skole og hjem
Vi har et ønske på Hørsholm skole om at støtte op omkring familier i sorg. Det er vigtigt for os, med dialog ved alvorlig sygdom eller dødsfald. I første omgang en dialog med teamet omkring barnet.
Er man i en situation hvor det er relevant for ens barn at deltage i gruppen, så skal man skrive til sorggruppelederne Anja Kjær Høiberg og Camilla Mahnfeldt. Herefter vil vi afholde en telefonisk for-samtale inden endelig tilmelding til gruppen.
Sorggruppen er et åbent tilbud og tilmelding er frivillig. Hvis man først ønsker at benytte sorggruppen lang tid efter dødsfaldet, er det også en mulighed.
Børn i sorggruppe på Hørsholm skole
Sorggruppen har i skoleåret 23/24 gruppemøde hver anden mandag. Sorggruppen er altid åben for tilgang og vi mødes hver 14. dag. Gruppen spænder over børn fra 0. klasse til 9. klasse. Som medlem af gruppen kan man deltage i perioder og holde pauser efter aftale gennem hele skolegangen på Hørsholm skole. Sorggruppen på Hørsholm skole er ikke terapeutisk, men et faciliteret samtalerum mellem børn med samme livsvilkår.
Sorggruppen er for børn som har eller skal miste en mor, far, søskende eller andet meget nært familiemedlem.
Hvis du tænker, at dit barn vil have glæde af at gå i sorggruppe, så kan man altid kontakte os via AULA.
Sorggruppeledere, uddannet ved Kræftens Bekæmpelse,
Anja Kjær Høiberg og Camilla Mahnfeldt.