Fritagelse for skolegang

Som udgangspunkt deltager elever på Hørsholm Skole i al undervisning, dels for at opfylde undervisningsforpligtelsen, dels af hensyn til det sociale liv i klassen.

Princip for fritagelse for skolegang

Undervisningen planlægges efter, at alle elever er med, ligesom projekter og gruppearbejde vanskeliggøres, hvis elever mangler. Det er derfor - af hensyn til teamenes planlægning - vigtigt, at give skolen besked i god tid, såfremt en elev undtagelsesvis ønskes fritaget.

Fritagelse foregår efter følgende retningslinjer:

  • Fritagelse for 1 til 2 skoledage gives af klasselæreren, der noterer fraværet i protokollen.
  • Fritagelse for 3 eller flere skoledage: Ønske om fritagelse sendes elektronisk til skolens kontor eller den relevante afdelingsleder, der behandler anmodningen.

Giv altid besked tidligst muligt! Ved hele uger helst en måned før. 
Tilladelse i større omfang - mere end 5-6 dage pr. år - vil normalt kun gives, såfremt formålet er ferie med forældrene, rejse i forbindelse med store familiebegivenheder eller større sportsstævner.

Hjemmet er ansvarlig for undervisningen i fritagelsesperioden, ligesom eleven selv skal holde sig underrettet om, hvad der gennemgås i klassen i denne periode. [Det kan ikke altid på forhånd præcist angives, hvad der skal arbejdes med i fritagelsesperioden, hvorfor der efterfølgende kan være noget, der skal indhentes.]

Opdateret af Skolebestyrelsen, november 2012.