SFO Information 2017

Hørsholm Skole har en SFO for børnehaveklasse til 5. klasse

SFO´en er aldersopdelt i 3 afdelinger med hjemsted i to bygninger:

SFO 0-2. klasse:

E- bygningen i stuen: Hjemsted for afdelingen for 0.årgang.
E-bygningen på 1. sal: Hjemsted for afdelingen for børn i 1. og 2. klasse.
Cafeområdet i A-Bygningen: Hjemsted for ”Fritten” afdelingen for 3. klasse.

SFO 3-5:

A-Bygningen: Hjemsted ved ”Frit-gangen” i og i det lille cafeområde

Hjørnehuset for alle aldre:

Fælles aktivitets hus, hvor vi har vores dyrehold. 
Maj børn (mini SFO) har fra maj til sommerferien base i Hjørnehuset.
Vi har et udbygget samarbejde afdelingerne i mellem, så børnene vil i mange sammenhænge færdes i hele SFO og benytte hele udearealet.

SFO- Cafe

Har åbent fra kl. 14-16. Her sælges frugt mv. til alle SFOéns børn.

Faglokaler:

SFO kan efter undervisningens ophør benytte følgende faglokaler på skolen: IT, hjemkundskab, sløjd, billedkunst, teatersal, gymnastiksale samt multibane og boldbane.

SFO er underlagt Folkeskolens idégrundlag og regler og har fælles værdigrundlag med skolen.

Herudover er der udarbejdet mål- og indholdsbeskrivelse for SFO på Hørsholm Skole.

Tilmelding/Udmelding:

Foregår digitalt via 

dos-post@horsholm.dk

Kontakt til pladsanvisningen kan ske på tlf. 4849 5250

Pasningsgaranti:

Når tilmeldingen er udført, er barnet garanteret plads den ønskede dato.
Meddelelse herom udsendes ikke.
Er der kort tid mellem I har tilmeldt jeres barn og til barnet begynder i SFO, må I meget gerne give os besked i SFO. Vi når desværre ikke altid at få beskeden fra pladsanvisningen, inden barnet starter, og vi ønsker gerne muligheden for at give jer den optimale start i SFO.

Vi kontaktes på 

0 - 2 klassetrin på tlf. 48 49 61 43. 
3. klassetrin på tlf. 48 49 61 45.
4. klasse og opefter på tlf. 48 49 61 45.

Forældrebetaling:

Følger Hørsholm Kommunes takster og vedtagne betalingsbetingelser. Priser er opgivet på kommunens hjemmeside.
Juli måned er betalingsfri.
Søskenderabat:
Der beregnes automatisk søskenderabat, hvis der er søskende i andre af kommunens daginstitutioner.

Friplads:

Efter ansøgning kan bevilges hel eller delvis friplads beregnet efter husstandens samlede aktuelle indkomst.

Åbningstid:

På skoledage kl. 7.00- 8.00 og igen når børnene har fri fra skole og til kl. 17.00
SFO-Fritten har desuden åbent nogle aftner om måneden fra kl. 17.00 til 20.00.
I skoleferier og på skolefridage er hele SFO åben kl. 7.00-17.00.

Lukkedage for SFO og Maj SFO:

D. 24. og 31. dec. samt dagene mellem jul og nytår er lukkedage.
De tre dage før Skærtorsdag og fredag efter Kristi Himmelfartsdag er lukkedage.
Grundlovsdag lukkes kl. 12.
I skoleferierne lægges afdelingerne sammen; alt efter antal tilmeldte børn og der er åbent fra kl. 7 til 17.
SFO’en holder lukket i ugerne 29 og 30. Der tilbydes nødpasning i uge 31, dette tilbud kræver tilmelding.

Registrering:

SFO har registreringspligt. Forældre skal meddele SFO, hvis deres barn holder fri eller er sygt. Sker dette ikke, kontaktes forældrene af SFO pr. telefon.
Forældre kan meddele via Tabulex, om deres barn altid selv må bestemme, hvornår det vil gå hjem, holde fri, gå med en kammerat hjem etc.
Ved lukketid gennemgås ind- og udkrydsningslisterne i Tabulex.

Tabulex registrering:

SFO benytter sig af Tabulex til at registrere børn ved ankomst og afgang. Her kan forældre også give besked om sygdom, selv-gå-besked, fritidsaktiviteter ligesom evt. mødetider i ferier/fridage.
Der logges på via skole- intra. Password samt brugernavn er det samme og fås gennem skolens skolens administration v/ Karina Granov.

Forældre-Intra:

Udover Tabulex benytter SFO ligesom skolen også forældre-intra til kommunikation med forældrene. SFO er underlagt Hørsholms Skoles kommunikations politik.

Pasning i ferier og på skolefridage:

Tilmelding foregår i Tabulex. På forældreintra meddeles det, i hvilken afdeling ferie-SFO finder sted.
Vi anbefaler, at børnene i ferierne kommer senest kl. 9.30 og afhentning først efter kl. 15.00 . Er behovet anderledes aftales det med personalet.
Ferieaktiviteter: De forskellige ferieuger vil have et bestemt tema, men da ferieaktiviteterne som oftest er afhængige af vind og vejr mv., udfærdiges der en mere detaljeret aktivitetsplan hver mandag i ferieugerne. Denne plan kan læses på forældreintra og vil blive ophængt i SFO.
Der vil altid være opslag på hoveddøren, hvis hele SFO er taget på udflugt. Her henvises til en kontaktperson i SFO.

Fritidsaktiviteter:

Hvis forældrene ønsker det, kan SFO hjælpe med at sende børn til diverse fritidsaktiviteter på aftalte klokkeslæt. Personalet bestræber sig på, at der ikke sker forglemmelser i disse aftaler, men det er ikke SFO, der har det endelige ansvar. Aftalerne indskrives i Tabulex, så vidt det er muligt.

Nyhedsbrev:

Hver måned udarbejdes et nyhedsbrev for hver afdeling. Her beskrives de planlagte aktiviteter for hele måneden. Denne bliver lagt på Forældre-Intra. På opslagstavler vil der desuden være opslag med tilbud om spontane aktiviteter.

Afhentning af børn:

Vi henstiller til, at forældre ikke ringer fra parkeringspladsen og beder om at få barnet sendt ned til bilen. Personalet vil altid gerne være behjælpelig i et vist omfang, men kan ikke altid lige gå fra andre opgaver.
Vær opmærksom på, at SFO-afdelingerne er meget store. Det kan derfor tage lang tid at finde sit barn. På Tabulex findes der en funktion således, at barnet kan ind krydse sig på forskellige områder i SFO fx boldbane, ”Hjørnehus” mv, det kan afhjælpe det lidt.

Børns brug af telefon

0. klasserne: Er der behov for at kontakte forældrene, ringer personalet.
1.og 2. klasserne: Børnene må gerne medbringe egen mobiltelefon i E-bygningen. Telefonen skal ligge i tasken/lommen. Børnene må ikke benytte telefonerne til at tage billeder/videoer.
Når børnene ringes op/ringer til nogen, skal de kontakte ”afkrydseren”, så denne kan få bekræftet en eventuel aftale. Bedst er det dog at arrangere aftaler dagen før, så forældre ikke unødigt forstyrres på deres arbejdsplads. Forældre er også velkomne til skrive via Tabulex.
Fritten 3-5 klasse:
Her benyttes egen mobiltelefon.

Store-Legedag i juni:

Vi deltager i Store-Legedag for 0.,1. og 2. klasserne på Hørsholm Stadion i samarbejde med de øvrige SFO’er i kommunen. Arrangementet starter efter skole og børnene skal afhentes på stadion senest kl. 17.

Forældre:

Er altid meget velkomne til at kontakte SFO-lederen eller andre i personalegruppen. Kontakt os både med tvivlsspørgsmål, gode ideer, kritik og ros. Vi kan altid blive dygtigere                                                                
Vi afholder møder med kontaktforældrene 3- 4 gange om året, hvor vi tager aktuelle emner op, alle er velkomne til at komme med punkter. Vi informer om disse møder på forældreIntra.
Med venlig hilsen SFO