Historie

Fra jubilæumsskriftet i anledning af skolens 100-års fødselsdag i  1997.Af Gudrun Præst og Karin Bøgh

Den første almueskole blev først oprettet i det daværende Hirschholm i 1790. Allerede i 1716 havde Frederik IV og dronning Louise ladet en almueskole grundlægge i Rungsted nær ved 3 milestenen på Strandvejen. Da Hirschholm blev købstad i 1739, ønskede borgerne en skole i byen. Det kunne de da godt få, men de skulle selv bekoste den, og det havde de fattige borgere ikke råd til. Indtil 7. maj 1790 havde borgerne i Hirschholm hørt til Birkerød sogn, men fra denne dato blev Hirschholm gjort til et særligt præstekald, og samtidig kunne borgernes ønske om at få almueskolen flyttet fra Rungsted til Hirschholm imødekommes.

Sognets første skole lå der, hvor Folehavevej i et skarpt sving drejer forbi den store kavalerbolig. Her lå også før Sophie Magdalenes slot slotsgartnerens bolig. Senere blev huset til fiskemesterbolig. Da man nedlagde ferskvandsfiskeriet, blev her indrettet skole.

Skolens første lærer, Friderich Tüchsen, der siden 1785 ihærdigt havde kæmpet for flytningen af skolen, fik desværre kun et par år på Folehavevej, idet han en bælgmørk aften på vej hjem forvildede sig ud Slotsdammen og druknede.

En ny lærer blev ansat, Johan (Josias) Severin Petersen hed han. Han havde en meget nuanceret baggrund: Han havde været garderobedreng hos hertugen af Glücksborg, svend hos stadsmusikanten i Flensborg, været trompeter hos admiral Schindel og musiker i København. Efter lærereksamen i 1794 fra Blågård Seminarium fik han straks embede ved skolen i Hirschholm. Foruden at være en dygtig lærer var han på andre områder meget alsidig og idérig. Således arbejdede han i de ernæringsfattige tider under Napoleonskrigene på en praktisk anvendelse af kartoflerne, der dengang kun blev benyttet i ringe grad. Lærer Petersens store passion var fremstilling af kartoffelmel. Han konstruerede en maskine til at rive og skære kartofler på, og han bagte brød af kartoffelmel. Han indsendte sine kartoffelprodukter til Det kongelige Landhusholdningsselskab og modtog herfor medalje og et pengebeløb i 1802.

Desuden havde lærer Petersen studeret dr. Jenners skrift om vaccination. Han begyndte selv at fremstille vaccine og prøvede virkningen på den lettest tilgængelige person, nemlig den ældste søn. Den stakkels dreng blev vaccineret utallige gange, øjensynligt uden at tage skade, for han blev over 80 år gammel. I 1805 modtog lærer Petersen atter en æresbevisning, et sølvbæger, fra Det kongelige Landhusholdningsselskab for sit lille skrift om vaccine.

Lærer Petersen var også stærkt socialt og kommunalt interesseret. Således var det ham,der sammen med maler Kanitz og bager Meincke, foranstaltede en indsamling og af staten fik et stykke jord i Gøgevangen, hvor man anlagde den første kirkegård i byen.

Skolen på Folehavevej fik en kostbar tilbygning i 1827, for pladsen var for trang. Stadig var det lærer Petersen, der i en alder af 66 år, styrede skolen. Han fulgte med interesse de nye undervisningsmetoder og afprøvede dem på sine elever.

67 år gammel døde lærer Johan Petersen i maj 1829. Biskoppen havde kaldsretten til lærerembedet i Hirschholm, og biskop Fr. Chr. Münter kaldte Niels Chr. Møller til det ledige embede. Mens han var lærer, blev skolen med tilhørende skolelod overdraget til kommunen i 1851. I 1856 tog lærer Møller sin afsked, og Chr. P. Jacobsen fik embedet. I årene efter valgte byen at opgive sine købstadsrettigheder for at blive en almindelig sognekommune, samtidig ændredes byens navn fra det tyske Hirschholm til det gamle Hørsholm.

Hørsholm havde været en lille stillestående by, men nogle driftige erhvervsfolk satte gang i byen. Dette medførte tilgang til byen og deraf stigende børnetal. Skolevæsenet skulle reformeres. Kammerråd Chr. Christensen forsøgte at købe et stykke af Ridebanen af kommunen til skolebyggeri. Kommunen afslog. Som nødløsning erhvervede sognerådet i 1885 et areal af skovvæsenet ved Slotshaven, Gl. Hovedgade 4, for 35 øre pr. kvadratalen til opførelse af en almuepigeskole. Hidtil var piger og drenge blevet undervist sammen. Ved at dele eleverne opnåede man at skaffe bedre plads i drengeskolen.

Lærer Jacobsen tog sin afsked i 1886, og i hans sted kom Johan Skjoldager. Det var en ung livsglad og meget musikalsk lærer, men han passede vist ikke rigtigt ind i de hørsholmske forhold. Det kom til flere sammenstød med et af skolekommissionens medlem- mer, kaptajn Dinesen fra Rungstedlund, Karen Blixens far. Kaptajn Dinesen var blevet rasende, da han under et besøg på skolen fandt læreren rygende på sin lange pibe i skolestuen. Dinesen forlangte, at det blev forbudt læreren at ryge, når han underviste. Der fulgte flere sammenstød. Lærer Skjoldager blev bl.a. bebrejdet, at de trægeværer, som drengene skulle bruge til eksercits i gymnastiktimerne, var forsvundet. Det viste sig senere, at drengene selv havde gravet dem ned i en grusgrav.

Til slut søgte Skjoldager et andet embede og kom til Sejrø. Som hans efterfølger ansattes Frederik Vilhelm Tryde i 1896.

Frederik Vilhelm Tryde var blevet ansat som matematiklærer ved Den private Realskole i Hørsholm i 1889. Da han fik tilbudt ansættelse, var hans første spørgsmål: "Hvor i alverden ligger Hørsholm?" Nok vidste han, at det var det var et sted i det nordsjællandske, at det var her, hvor Struensee og Caroline Mathilde sværmede, og at Henrik Hertz havde skrevet et digt om Posthuset i Hørsholm - men det var også alt.

F.V. Tryde kom til en egn med flere skoler, både kommunale og private. - og til disse hørte helt naturligt markante lærerpersonligheder. I Gl. Hovedgade 3 lå der, da Tryde kom til byen, Hasfeldts Boghandel. Indehaveren hed Carstence Hasfeldt, men blev ofte kaldt for "fru Danske". Hun havde i sine unge dage været sanglærerinde på frk. Phødenphants pigeskole i Hørsholm, og når børnene sang "I alle de riger og lande", slog hun ud med den ene hånd, lagde den anden på sin svulmende barm og udbrød med pathos: "Børn, når jeg synger denne sang, føler jeg mig som Holger Danskes kone" - deraf kom hendes tilnavn.

En af de første lærere ved skolen på Folehavevej, J.S. Petersen, huskedes endnu for sine opfindelser og sin grundlæggelse af kirkegården. Ude i Usserød huserede en af de mest kendte og ejendommeligste mænd, den muntre skolelærer ved Usserød Skole, Frederik Severin Petersen, sønnesøn af den gamle lærer Petersen. Han var hittepåsom som sin farfar, han podede træer rundt omkring i sognet til stor forundring for beboerne, og så havde han teknisk snilde. Tryde kom meget i lærerhjemmet i Usserød, og fandt blandt Petersens døtre sin kone, Eveline.

Netop på den tid, da Tryde blev ansat ved det kommunale skolevæsen i Hørsholm, gik en stor drøm i opfyldelse for egnens beboere: Det første blomsterkransede tog kørte ind på Rungsted Station, Kystbanen var en realitet. Kommunens indbyggertal steg hurtigt, og det samme gjorde skolens elevtal, derfor var det en bydende nødvendighed at bygge en ny skole. Sognerådet erhvervede en byggegrund på Kohaveallé - nu Rungstedvej - og her byggede man en skole, Hørsholm Skole.

Hørsholm Skoles historie

Det var en stor dag for Hørsholm, da byens nye skole - Hørsholm Skole blev indviet 29 november 1897. Arkitekten bag byggeriet var Martin Borch, og efter datidens opfattelse var det en meget smuk bygning med facade ud mod Kohaveallé.

Byens avis fortæller om prominente personer ved indvielsen bl.a. Amtmand Wedell-Wedellsborg og byens honoratiores. Efter indvielsen samledes man på Hørsholm Hotel til en herlig og fornem frokost. Der blev serveret bouillon, fiskefilet med champion, urhøns, smør og ananas. Hertil drak man rødvin, rhinskvin og madeira.

Bygningen af Hørsholm Skole havde længe været været et brændende ønske, og nu kunne man huse hele det kommunale skolevæsen både drengeskolen, pigeskolen og pogeskolen under samme tag. Pogeskolen var for elever op til 9 år.

Elevtallet var dengang på 131 elever og da man forudså en stigning i elevtallet p. g. a. Kystbanens indtog i sommeren 97, var det på høje tid.

Drengeskolen lå mod øst, pogeskolen i midten og pigeskolen mod vest. I øverste etage indrettede man boliger til førstelæreren Hr.Tryde, der var leder af skolen, og de to lærerinder frk. Hartung og frk. Petersen. Et par mindre rum skulle bruges af sognerådet.

Alle tog fat på undervisningen med godt humør. Eleverne gik kun i skole hver anden dag, om vinteren fra kl. 9 til kl. 15 og om sommeren fra kl. 8 til kl. 14. Drenge og piger blev undervist hver for sig.

I hver klasse var fagene:

religion 3 timer/uge
geografi 1 time/uge
dansk 6,5 timer/uge
historie 1 time/uge
regning 2 timer/uge
naturhistorie 1 time/ uge
skrivning 2 timer/uge
sang 1,5timer/uge

Hertil kom 3 timer gymnastik for drengene, hvis vejret var dertil.

Pigerne fik håndgerning og skulle strikke, sy, lappe og stoppe samt lave modeller til linned og nederdele.

Målene, der tilsigtedes i de forskellige fag:

Religion: Luthers lille Katekismus, bibelshistorie og nogle salmer.
Dansk mdt: Oplæsning med tilhørende stavning og analyse, skriftlæsning, samt fremsigel- se af digte.
Dansk skr.: Diktat, genfortælling samt enkelte frie opgaver.
Regning: De fleste regningsarter med hele tal og brøker, benævnt og ubenævnt.
Skrivning: En såvidt mulig god og tydelig håndskrift.
Geografi: Samtlige verdensdele efter en mindre lærebog.
Historie: Fædrelandets historie efter en mindre lærebog.
Naturhistorie: Dyreriget efter en mindre lærebog.

Pogeskolens elever gik kun i skole 4 timer hver anden dag og i deres målsætning stod der bl.a. , at de skulle lære Fadervor, lære at skrive med pen og blæk og hver pige skulle helst have nået at strikke en strømpe.

Undervisningsplanen blev vedtaget af Hørsholm Sogneråd, den 7de august 1899.

Fra Kirke - og Undervisningsministeriet dateret 19 februar 1896 havde man modtaget en skoleanordning, der mest drejede sig om aflønning af lærerne. Til hjælp til aflønning disponerede Sognerådet over brugsretten til 4 td. land af staten tilhørende Gøgevang, og den kunne ved bortforpagtning indbringe 200 kr.

En tidligere skoleanordning af 1814 omhandlende Forsømmelse og Mulkt var stadig gældende.

Om Forsømmelse og Mulkt gjaldt det:

Hvis forældre, værger og husbonder uden gyldig grund holder børnene fra skolen, kan de ved gentagne forsømmelser pålægges en bøde pr. forsømmelsesdag. Hjælper det ikke, forhøjes bøden pr. forsømmelsesdag. Bliver bøden ikke betalt, straffes forældrene eller værger med fængsel på vand og brød.

4 år efter indvielsen af Hørsholm Skole fremkom Sognerådet med en ny skoleplan, der medførte at børnene skulle gå i skole hver dag, pogeskolen bortfaldt og skolen fik 6 klasser, hvor piger og drenge skulle blandes. Elevtallet for de første to klasser var så stort, at man delte eleverne, og den ene halvdel gik til forskolen i Rungsted, der var blevet oprettet i 1899.

Børnetallet steg og steg i Hørsholm. De to private skoler, Rungsted Kostskole og Hørsholm private Realskole tog deres part af eleverne, men alligevel måtte man skride til en udvidelse af skolen, og i 1910 lod Sognerådet en ny bygning opføre. Den rummede 4 store klasseværelser, hvoraf Sognerådet rådede over det ene lokale og gangen foran til mødesal og kommunekontor. Et af klasselokalerne blev til et skolekøkken, idet faget skolekøkken blev indført i 1913. Skolen skulle nu rumme 7 klasser. En bygning med gymnastiksal og et sløjdlokale ovenpå blev ligeledes bygget, og allerede i 1916 måtte man udvide gymnastikbygningen og indrette en lejlighed i tagetagen til en skolepedel og i kælderen baderum til elever og en folkebadeanstalt. Ved ombygningen indlagde man centralvarme. Hørsholm private Realskole var en privatskole, som kommunen havde støttet økonomisk siden dens oprettelse i 1865. I 1920 besluttede Sognerådet at købe skolen og oprette en kommunal mellem- og realskole, men da bygningen og lokalerne var utidsvarende, overdrog Sognerådet Arkitekt Christen Borch at opføre en ny bygning i tilslutning til bygningen af 1910 og i sommeren 1921 var den klar til at blive taget i brug. I kælderen lå nu skolekøkkenet, et fysiklokale og et lokale til biologiundervisning.

Ved overflytningen af klasser fra Hørsholm private Realskole fulgte enkelte lærere med bl.a. Gunge, Krogen, H.B. Christensen frk. Bricka og H.C. Rosted. Mange dygtigt lærere lagde ders livsgerning på Hørsholm skole, og H.C Rosted fortjener en hædersplads for at have gjort Hørsholm kendt gennem sin store lokalhistoriske interesser, og fra elevers side for sin imponerende fortællerevne. Han blev en legende.

Skoleplanen af 1920 omtalte en fireårig grundskole, en hovedskole på 3 klasser samt en mellemskole med 4 klasser og en realklasse. Forskolen i Rungsted bibeholdtes med 2 klasser, hvorefter eleverne overgik til Hørsholm Skole i grundskolens 3. klasse.

Skoleplanen indebar, at Hørsholm Skole skulle under købstadsordnede skoleforhold, og ledelsen blev overdraget til en overlærer. Valget til overlærer faldt på C. Mørch, der kom fra Holbæks skolevæsen.

Ved skoleårets afslutning i 1934 forlod Hr. Tryde skolen, idet han havde fået bevilget sin afsked fra 1. august. Hr. Tryde havde været knyttet til skolen siden 30. juni 1896 og havde været med til store forandringer og udvidelser, som skolevæsenet havde undergået i den lange årrække. Som viceinspektør i stedet for hr.Tryde ansattes hr. Rosted.

I 1938 blev Usserød, der indtil da havde hørt under Birkerød Sogn, indlemmet i Hørsholm Sogn. Elever fra Usserød der ønskede at få en mellemskoleeksamen måtte søge optagelse på Rungsted Statsskole eller Hørsholm Skole, som lokalt blev omtalt som den fine skole, fordi den havde mellemskole.

På nuværende tidspunkt overvejede man en udvidelse af skolen, der var behov for mere plads og bedre faglokaler, men besættelsen satte bom for planerne og først i 1959 kunne man indvie tilbygningen ud mod boldbanerne. I kælderetagen var der sangsal og festsal (disse er nu kantine) og to mindre lokaler. Herover lå 6 klasselokaler og på næste etage endnu 6 klasselokaler, hvoraf et blev indrettet til sprogrum. Tagetagen blev indrettet til fysik og biologi og en tegnesal. En ny gymnastiksal blev det også til, og den lå parallel med den gamle og forbundet med en mindre bygning. Dette byggeri viste efter få år visse svagheder foroven og forneden, idet tagstenene ikke kunne holde vandet ude, og vandrørene i kælderetagen kunne ikke holde vandet inde.

Da børnehaveklasser indførtes i 1968, opstilledes en terrapinbygning i den østlige ende af legepladsen, mellem den nye gymnastiksal og cykelskurene. Skolens elever døbte bygningen Pennalhuset, og det kom bygningen til at hedde lige til sin nedrivning i 1978.

1. oktober 1972 overtog skolen biblioteksbygningen, der lå øst for Pennalhuset og her blev der efter en ombygning 2 lokaler til børnehaveklasser og 3 klasselokaler. I kælderen bibeholdt man foredragssalen, og der blev endvidere filmlokale, garderobe og nogle mindre rum.

Trængslen af elever var stor. Pennalhuset blev anvendt til klasselokaler og i en periode måtte Menighedshuset udlåne lokaler til et par klasser.

Et stor og omfattende byggeri blev igangsat i 1976 og kunne tages i brug i 1978. Den gamle bygning fra 1897 blev revet ned sammen med den gamle gymnastiksal fra 1921 og Pennalhuset. I stedet fik vi bygningen ud mod Rungstedvej, som vi kender den i dag, en bygning i den anden ende af skolen, vores biblioteksbygning og en gymnastikhal med bad og omklædning. Arkitekt på dette kæmpeprojekt var Erik Korshagen.

De nye bygninger viste sig at have problemer med indeklima, og sidste år i 1996 blev de gennemtestet og fik nye kloakker og ventilations systemer. Ved samme lejlighed blev omfattende reparationer udført på 1921- og 1959- bygningerne.

29 november 1997 fylder Hørsholm Skole 100 år. ET STORT TILLYKKE ønsker vi alle den gamle skole.

Kilder: Tidl. Viceinspektør Tage Maarssøe
F.V. Tryde: Erindringer fra Hørsholm
H.C. Rosted: Den gamle skole på Folehavevej i Hørsholm